Bier står for bestøvning på tværs af hele verden, og de udgør derfor et vigtigt led i den globale økologi. Dette forklarer, hvorfor fænomenet Colony Collapse Disorder (CCD), som i 15 år har haft en katastrofal indflydelse på vores bestand af honningbier, ikke kun er en alvorlig fare for en art, men for hele økosystemet.
Imens forskere rundt om i verden arbejder på at redde bierne, er en forsker fra Polen kommet op med en potentiel løsning ved at studere egenskaber af hampplanten. Selvom hamp ikke bestøves af bier (den bestøves i stedet for ved hjælp af vinden), tiltrækker hanplanterne stadigvæk de flyvende insekter med deres pollen. Som det nu viser sig, kan hampplanten give bierne meget mere end kun ernæring.
BIER OG PESTICIDER
Som vi allerede ved, er hamp en fantastisk kilde af næringsstoffer, og det gælder også bier! Med en lang vegetationsperiode selv i den nordlige halvkule og en blomstringsperiode, som kommer senere end hos de fleste planter, som bier plejer at udnytte, forsyner hamp de nyttige insekter med pollen på et tidspunkt, hvor de løber tør for andre ernæringskilder.
Udover det afslørede forskere fra det polske Maria Curie-Skłodowska Universitet (UMCS) i Lublin, at hampcannabinoider faktisk kunne redde bier på en meget mere direkte måde, ved at styrke deres immunitet overfor pesticider.
“Efter kontakt med pesticider kan en bi enten dø med det samme uden at komme tilbage til bikuben eller transportere dem på sin krop til hele bikolonien.“
professoren Aneta Ptaszyńska
Som det fremgår af rapporten kunne pesticider – i særdeleshed neonikotinoider – i væsentlig grad have medvirket til det drastiske fald i bestanden af honningbier. Pesticider påvirker de små organismer på mange niveauer, og fører til underernæring, svaghed, og er endda med til at ændre biernes søvncyklus.

For at gøre tingene endnu være kan selv en enkelt kontakt med pesticider udløse en dominoeffekt, som bringer hele bikolonien i fare.
“Efter kontakt med pesticider kan en bi enten dø med det samme uden at komme tilbage til bikuben eller transportere dem på sin krop til hele bikolonien. I det andet tilfælde bliver hele familien, bidronningen, de andre arbejderbier, og endda honningen og larverne påvirket.” – forklarer professoren Aneta Ptaszyńska, som stod i spidsen for projektet foretaget af UMCS.
Den underliggende mekanisme af de negative effekter neonikotinoider består i den indflydelse, som pesticider har på biernes nervesystem. Derfor kan vi beskytte dem mere effektivt ved at beskytte deres nervesystem.
NEUROBESKYTTELSE
Professor Ptaszyńska valgte at udforske de neurobeskyttende egenskaber af hampcannabinoider for at afgøre, om disse veldokumenterede fordele kunne hjælpe med at beskytte honningbierne mod de negative effekter af neonikotinoider.
Den polske forskergruppe undersøgte omkring 10,000 i et kontrolleret laboratoriemiljø. Som det viste sig, kunne levetiden hos de bier, som modtog hampeekstrakt og samtidig var udsat for virkningen af pesticider, sammenlignes med levetiden af de insekter, som ikke var udsat for nogen af de to faktorer:
“De bier, som fik ekstrakten, levede op til to gange længere end de bier, som havde kontakt med pesticider og ikke var “beskyttet” af ekstrakten“
observerde prof. Ptaszyńska.
Disse lovende resultater skyldes mest sandsynligt de neurobeskyttende egenskaber af hampplanteekstrakten, idet nervesystemet er det område, som påvirkes allermest af neonikotinoider.

KAMPEN OM AT REDDE BIERNE
Så snart som resultaterne bliver bekræftet af andre studier kan det forventes, at de første hampbaserede produkter vil introduceres på markedet. Faktisk har de polske forskere allerede ansøgt om en patent for deres hampolie.
Det er stadigvæk uvist, om bier på hampmarken beskyttes ligeså stærkt, som testgruppen fodret med hampplanteekstrakten, men en ting er sikker – beskyttelsen af bier er endnu et eksempel på, hvordan hampplanten kan være med til at fremme biodiversitet og skabe en mere bæredygtigt fremtid.
LÆR MERE MED OS!
For at lære mere om resultaterne af det polske studie, hvordan hamp kan hjælpe med at redde bierne (og planeten!), og hvordan DU kan bidrage, deltag i vores Hemp for Humanity webinar, hvor prof Ptaszyńska vil dele resultaterne af hendes forskning, og hvor du vil høre de seneste nyheder om hamp fra mange andre gæstetalere fra hele Europa
DATO & TID:
Torsdag den18. marts, 20:00 CET
Zoom Link: https://us02web.zoom.us/j/89251446820
L’évBegivenheden vil foregå på engelsk, og en ekstra kanal vil være tilgængelig med tolkning til tysk. Mere om begivenheden HER.
Seneste kommentarer